— Mor siger, at du hellere må blive hjemme. I år skal nytårsaften kun være for den nærmeste familie.
Mads så ikke engang op fra sin telefon. Midt på køkkengulvet stivnede Anna med karkluden i hånden. Det var den 27. december, tre dage før nytår, og endnu en gang var hun netop blevet streget ud af familien.
— Hvad mener du med, at jeg skal blive hjemme?
— Jamen, sådan er det bare. Der er jo ikke plads til dig, vel? Min mors lejlighed kan ikke udvide sig, — han løftede endelig blikket fra skærmen og så forundret på hende, som om hun havde stillet et tåbeligt spørgsmål. — Men hun bad dig om at lave maden. Her er listen.
Han rakte hende et ark, fyldt med Kirstens runde, pæne håndskrift. Anna tog imod det med to fingre.
Sylte. Tre slags salater. Ovnbagt fisk. Tærter med kød og med æbler. Fade med delikatesser. Nederst stod der tilføjet: “Og glem nu ikke at anrette det pænt, lille Anna. Der kommer trods alt gæster.”
Gæster. Altså var der plads til gæsterne, bare ikke til hende.
— Hun vil have, at jeg laver mad til tyve mennesker, men hun vil ikke selv lade mig sidde med ved bordet.
Anna stillede ikke et spørgsmål. Hun sagde det bare højt, som om hun afprøvede, hvordan ordene lød.
— Ja, altså. Du forstår jo godt, at de har deres egen kreds. Du ville bare føle dig malplaceret der.
Tolv års ægteskab. I tolv år havde hun stået for maden til denne families sammenkomster, fødselsdage og mærkedage. Ved bordet havde hun måske fået lov at sidde tre gange, ikke mere. Resten af tiden havde hun varmet op, båret ind, ryddet af og vasket op.
— Fint, — sagde Anna.
Mads nikkede og begravede sig igen i telefonen.
Den 29. stod hun i supermarkedet foran køledisken med kød til sylten. Det kostede halvdelen af hendes månedsløn. De penge, hun ellers havde lagt til side til en vinterfrakke. Anna tog kødet og lagde det i vognen. Derefter kom laksen, avocadoerne og ananasserne til salaterne. Kirsten brød sig om, at alt så ordentligt og præsentabelt ud.
Hjemme kogte hun, skar ud og rørte sammen. Hænderne arbejdede næsten af sig selv. Den 30. stod hun op før daggry, klar til at fortsætte.