Dørklokken skar gennem stilheden netop som Anna stod ude på badeværelset og gjorde sig klar til at gå i seng. Hendes mand, Lars, havde for længst bredt sig på sofaen og snorkede uden bekymringer. Hun fór en smule sammen, men listede alligevel hen til entrédøren.
— Luk nu op! Jeg kan se, at nogen står foran dørspionen! lød Mettes høje stemme ude fra opgangen.
Lars’ søster havde aldrig forstået kunsten at være diskret. Hun var både stor af bygning og voldsom i sin måde at være på, og uanset hvor hun befandt sig, lykkedes det hende altid at tiltrække sig opmærksomhed.
— Hej… sagde Anna forvirret, da hun åbnede.
Hun stod med en ansigtsmaske til sart hud smurt ud over kinderne, og håret var rullet op i curlere.
— Hej, veninde! Hvor heldigt, at I ikke sover endnu. Vi gik lige en tur her i nærheden og nåede ikke den sidste metro. Så nu bliver vi altså nødt til at overnatte hos jer, erklærede Mette og skubbede sig forbi Anna, som om det var den mest naturlige ting i verden.
Bag hende maste Peter, hendes mand, sig ind, og efter ham kom deres søn, Mikkel.
— Hvor er brormand? Lars! Hvad ligger du og bobler for? Op med dig, din søster er kommet! råbte Mette og brød ud i en latter, der lød som en blanding af en flodhest i raseri og en elefant med hikke.
Anna mærkede det ene øjenlåg begynde at sitre. Hun forstod straks, at den rolige aften, hun havde glædet sig til, var forbi.
— Anna! Hvorfor står du der som en statue? Kom i gang, sæt noget på bordet! Dine kære slægtninge er sultne efter turen.
Anna sendte sin mand et blik, der ikke kunne misforstås, men Lars trak blot på skuldrene og sagde:
— Lad os gå ind i stuen så længe og tænde for fjernsynet. Anna kan nok lige lave en let aftensmad. Drenge, kom, vi skal se fodbold!
Anna så målløs fra Lars til syvårige Mikkel, der allerede var kravlet op i hendes yndlingslænestol med sneakers på. Den magre Peter sukkede drømmende og sagde:
— Til fodbold ville chips nu være perfekt. Hvad tror du, Mette, har Anna mon noget at skylle dem ned med?
— Og hvad tror du, Lars, sagde Anna dæmpet, mens hun så på sin mand, har Peter mon et ekstra sæt tænder med?
Peter begyndte straks at hoste, mens Mette igen slog en brølende latter op.
— Du er altså noget for dig selv, veninde! Nå, vis mig rundt i paladset, så hjælper jeg til.
— Ja da. Først venter jeg bare på, at Mikkel tørrer min stol af.
— Sikke en lille bandit! Mikkel, man tager skoene af, når man kommer ind!
Uden at løfte blikket fra sin telefon sparkede drengen sine sneakers ned på gulvet og stak med et meget alvorligt udtryk en finger op i næsen.
Anna kneb læberne sammen og førte Lars’ søster ud på badeværelset.
— Her er en klud. Rens stolen. Bagefter kan du få rundvisningen.
— Hold da op… Gæstfriheden fejler sandelig ingenting, mumlede Mette og proppede kluden i hånden på sin søn.
Mikkel nikkede pligtskyldigt, men gjorde ikke det mindste ved lænestolen.
Anna besluttede sig for at klare besøget med nogle hurtige rugbrødsmadder og derefter bestille en taxa til hele flokken. Mens hun skar pølse i skiver, hørte hun en våd, slubrende lyd. Da hun vendte sig om, så hun Mette stå med en suppeske nede i gryden og spise direkte af den. Mette smilede bredt uden at have sunket maden først, og suppen løb ned over både hage og bluse.
Uden den mindste antydning af skam tørrede Mette ansigtet med kanten af blusen, trak den derefter af og rakte den til Anna.
— Vil du ikke lige vaske den? Du har jo sådan en smart vaskemaskine! Vores er gammel, jeg kan kun drømme om en som din…
Anna åbnede munden for at svare, men alt skete så hurtigt, at hun slet ikke nåede at følge med. Hun stod med den beskidte bluse i hænderne og var lige ved at protestere, da Mikkel dukkede op i køkkendøren.
— Jeg skal på toilettet! Har I en stikkontakt derude?
— Nej, svarede Anna forbløffet. Hvorfor i alverden skal du bruge det?
— Peter! brølede Mette. Mikkel skal på toilettet!
De næste ti minutter fór alle voksne rundt i lejligheden for at finde en forlængerledning. Mikkel havde nemlig problemer med maven. Han gik sjældent på toilettet, men når han gjorde, varede det længe, og han nægtede at sidde der uden sin telefon. Nu var batteriet naturligvis ved at dø.
Da barnet endelig var forsynet med strøm, vendte de voksne tilbage til køkkenet. At vaske Mettes bluse havde Anna dog ingen planer om.