— Hun skal altid lige stå og rode med et eller andet.
Mette rettede på hatten med en irriteret bevægelse.
— Jeg sagde jo til dig, Lars, at vi skulle være taget af sted uden hende. Så kunne hun have brugt rejsen næste år. Vi tre kunne have fået en pragtfuld ferie. Jeg kunne have fået varmet mine led ordentligt igennem.
— Mor, hold nu op.
Lars skar en grimasse.
— Det var svært nok at få det hele til at gå op.
Netop da dukkede en velkendt jakke frem mellem menneskemængden. Anna kom gående mod dem med faste skridt. Ved siden af hende trippede Mikkel af sted, lidt klodset og ivrigt, mens han slæbte en lille børnekuffert efter sig, formet som en pingvin.
Lars stivnede. Smilet, der lige havde ligget på hans ansigt, frøs fast.
— Anna? Hvad laver han her?
Anna standsede en meter fra sin mand. Hun så hverken vred eller knust ud. Snarere fuldstændig rolig.
— Hvad tror du? Han skal med til havet.
Lars kastede et febrilsk blik hen mod køen ved skranke toogfyrre. Flere af de ventende begyndte allerede at lytte med.
— Anna, er du blevet vanvittig?
Han tog et skridt tættere på hende og sænkede stemmen til en skarp, hvislende hvisken.
— Vi talte jo om det hele i går! Han står ikke på billetterne! Jeg forklarede dig det. Vi satte min mor på rejsen i stedet. De lukker os ikke om bord!
Mette rykkede frem mod sin svigerdatter med et ansigt, der lovede ballade.
— Anna, nu går det altså for vidt. Hvorfor vil du udsætte barnet for det her? Slæber du ham med ud i lufthavnen bare for at vende om og tage hjem igen? Giv Lars passene, og send drengen hjem i en taxa.
Mikkel trykkede sig forskrækket ind mod sin mors ben.
— Jeg vil ikke køre nogen steder i taxa.
Anna lukkede hånden fastere om sin søns fingre.
— Undskyld, kan De hjælpe os et øjeblik?
Lars mistede tålmodigheden og sprang frem mod check-in-skranken, så en mand med rygsæk måtte træde til siden.
— Vil De lige slå vores booking op? Lars Jensen, Anna Jensen og Mette Jensen!
Kvinden bag skranken, der bar et tørklæde i flyselskabets farver, tastede uden at fortrække en mine.
— Ja, jeg har jer her. Tre passagerer. Må jeg bede om jeres pas?
Lars vendte sig triumferende mod sin kone.
— Hørte du det? Tre passagerer! Anna, lad være med at gøre dig selv til grin. Giv mig nu dokumenterne, vi holder hele køen tilbage.
— Du har ret, Lars.
Anna trak sit pas op af lommen.
— Tre passagerer.
Så trådte hun et skridt baglæns.
— Men jeg flyver ikke med jer.
Lars blev stående med hånden rakt frem i luften.
— Hvad mener du med, at du ikke flyver med?
— Præcis det, jeg siger.
Anna åbnede sin rygsæk og tog to udskrevne rejsebekræftelser frem.
— Det var egentlig heldigt, at jeg kiggede i din bærbare for tre uger siden. Mens du gik og planlagde dine overraskelser, forberedte jeg også mine egne. Jeg hævede nøjagtig min halvdel fra vores opsparingskonto. Og mine feriepenge oveni. Det rakte lige til to personer.
Hun løftede papirerne en smule, så de begge kunne se dem.
— Mikkel og jeg tager til et andet feriested. Fra Terminal 3. Vores afgang er om to timer.