I haven stod der gamle, ranke fyrretræer, som kastede skygger hen over gruset.
“Ved du hvad,” sagde Lars efter at have gået en runde på grunden, “her er faktisk virkelig smukt.”
De besluttede sig for ikke at sælge huset.
Det næste år gik næsten udelukkende med istandsættelse. Lars tog sig af taget og vinduerne, mens Anna kastede sig over haven, møblerne og alle de små detaljer indendørs. Lidt efter lidt skiftede det nedslidte hus karakter og blev til et varmt, indbydende sted, hvor man havde lyst til at blive.
For første gang i meget lang tid mærkede Anna en ægte ro i sig.
Da sommeren kom, lagde Anna nogle billeder op på de sociale medier.
Den hvide veranda med fletstole og bløde puder.
Hængekøjen mellem fyrretræerne, hvor man kunne ligge med en bog, mens aftenen faldt på.
Roserne ved lågen, der blomstrede i en hel lille allé af forskellige sorter.
Og solnedgangen over havet, fotograferet direkte fra deres egen terrasse.
Kommentarerne strømmede ind under opslaget. Veninderne ville vide, hvilket hotel det var, og flere kolleger nægtede at tro på, at stedet faktisk tilhørte hende.
Nogle dage senere ringede Lars’ mor pludselig.
Hendes stemme lød uvant mild, næsten sukkerblød.
“Anna, jeg har set dine billeder. Sikke et dejligt lille hus det er blevet!”
“Tak,” svarede Anna forsigtigt.
“Man kan jo slet ikke kende det igen. Det ligner noget fra et boligmagasin. Vi må bestemt komme forbi en dag og se det vidunder med egne øjne.”
“Ja, en eller anden dag…”
“Ligger havet tæt på?”
“Fem minutters gang.”
“Fantastisk! Nå, men jeg kysser dig. Hils Lars!”
Anna lagde røret på med en ubehagelig fornemmelse i kroppen. Efter tre års ægteskab havde hun lært at høre forskel på sin svigermors tonefald. Og denne forandring var alt for brat: fra hånlig foragt til varm begejstring.
En uge senere viste hendes uro sig at have været helt berettiget.
Svigermoren stod foran døren med to enorme kufferter. Taxaen var allerede kørt, uden så meget som at vente på, om nogen lukkede op. Anna stod i forklæde med et piskeris i hånden; hun var netop i gang med at lave marengs.
“Mor? De sagde da ikke, at De kom…”
“Jeg ville overraske jer!” sagde svigermoren, kyssede hende hurtigt på kinden og trådte ind, som om det var den mest naturlige ting i verden.
Hun bevægede sig gennem huset, som havde hun boet der i årevis. Roligt tog hun skoene af og satte sin håndtaske på konsolbordet i entréen.
Derefter gik hun fra rum til rum, lod fingrene glide hen over gardinerne og trykkede prøvende på sofaernes hynder.
Renoveringen blev vurderet med en mine, som om hun var ekspert.
“Tapetet har I valgt godt. Og fliserne på badeværelset er faktisk også meget vellykkede.”
Så sagde hun ganske uanfægtet:
“Jeg har besluttet at tilbringe hele sommeren her. Havluft er sundt i min alder.”