Og derovre, lige ved vasketøjskurven, ligger en tom pakke kondomer. Sikke en seriøs eksamensforberedelse, ikke? De praktiske øvelser i anatomi må have været gennemført med fuld fordybelse i stoffet.
Lars blev kridhvid i ansigtet af den kvalmende stank og trådte instinktivt et skridt tilbage ud i gangen, som om han kunne slippe for synet ved bare at vende hovedet væk fra de tilsølede sanitetsgenstande. Men i stedet for at indrømme det åbenlyse — at hans slægtning havde opført sig som et svin — kastede han sig endnu en gang ud i et aggressivt modangreb.
— Hvad har kondomer med sagen at gøre? Unge mennesker fester, hun har bare ikke kendt sin grænse og fået for meget at drikke! — snerrede han og vendte blikket bort fra badeværelset. — Som om du selv var en helgen, da du studerede, og aldrig nogensinde blev fuld til en fest! Hun er under et enormt pres lige nu. Første eksamensperiode på universitetet, undervisere der presser dem, nerverne helt uden på tøjet. Så knækkede hun lidt og ville slappe af. Og de mænd dér… måske var det slet ikke hendes idé! Måske har de selv mast sig på, slæbt alkohol med og presset sig ind, og hun har bare ikke kunnet sige nej. Hun er jo blød, genert, sådan en der ikke kan afvise folk!
— Genert? — Anna trak hånligt mundvigene ned og så på sin mand, som om han havde mistet forstanden. — Din generte søster svinede mig til med de groveste skældsord for et kvarter siden. Og de mænd lukkede hun selv ind. Med sine egne hænder. I vores lejlighed, Lars. I det hjem, vi har sat i stand og møbleret for penge, jeg har tjent. Men rundvisningen er ikke slut endnu. Kom med.
Hun drejede om på hælen og gik ned ad gangen mod deres soveværelse. Lars fulgte modvilligt efter, mens han mærkede, hvordan sålerne næsten klistrede til det ødelagte laminatgulv. Inde i soveværelset var synet ikke det mindste bedre.
— Det her er vores seng, — sagde Anna, og hvert ord faldt hårdt og præcist, mens hun pegede på det sammenkrøllede sengetøj. På det lyse lagen bredte der sig store mørke plamager efter spildt øl, små tobaksrester lå strøet ud over det hele, og fedtede aftryk fra beskidte hænder skar sig tydeligt frem. — Her har fremmede, uvaskede mænd ligget. Jeg har ikke engang lyst til at forestille mig, hvad de præcis har foretaget sig herinde sammen med din mindreårige slægtning, mens vi var på arbejde og på forretningsrejser. Skabet stinker, som om nogen har stået derinde og røget tre døgn i træk uden at åbne et vindue. Du kan jo bare lægge dig på madrassen med det samme og nyde duften af andres sved. Jeg rører ikke ved det her svineri med en finger.
Lars’ ansigt fortrak sig i raseri. De ødelagte ting betød tydeligvis intet for ham. Det eneste, han så, var at hans kone havde vovet at angribe det helligste af alt: hans familie. Han bed kæberne så hårdt sammen, at musklerne sprang frem ved kindbenene.
— Du har altid hadet hende! — brølede han og pegede på Anna med en rystende finger. — Fra første dag har du ledt efter en grund til at hakke på hende! Mennesker betyder ingenting for dig. Det eneste, der betyder noget, er at dine forbandede pyntepuder ligger pænt! Mette står derude på trappeafsatsen i strømper og fryser, og du står her og holder moralprædiken om pletter på en madras og bræk i en håndvask. Jeg går ud og henter hende nu, jeg fører hende tilbage hertil, og du, Anna, du siger undskyld til hende for at have lagt hånd på hende og smidt hende ud som en herreløs hund!
— Hvis du åbner hoveddøren nu og lukker hende ind igen, — Annas stemme blev helt rolig, kold og lukket, — så bliver det dig, der vasker hver eneste kvadratcentimeter af det her lort af med dine egne hænder. Uden rengøringsfirma. Uden min hjælp. Jeg tager bare et værelse på et ordentligt hotel. Så kan I to bo her sammen mellem skidt, flasker og cigaretskodder.
— Jeg sagde, at hun overnatter her! Det er også min lejlighed! — knurrede Lars, drejede rundt på hælen og stormede gennem entréen mod hoveddøren. Metallet klikkede tørt i låsen, og døren gled op med en svag knirken, så den kølige luft fra opgangen strømmede ind i den røgfyldte entré.
På den nøgne betonafsats stod Mette lænet op ad væggen med armene slået om sine skuldre. Hendes drikkekammerater havde tilsyneladende vist sund fornuft og var forsvundet ned ad trapperne ved de første tegn på fare, efterladende deres kampfælle til sin egen skæbne. Studenten så både ynkelig og frastødende ud. Den billige mascara var løbet ned over kinderne i sorte, snavsede striber, en forvasket herre-T-shirt, tydeligvis ikke hendes egen, dækkede knap nok lårene, og hendes tynde nylonstrømper var sorte under fødderne af indgroet støv fra opgangen. Den ene var endda revnet ved storetåen.
Så snart hun fik øje på sin bror, ændrede Mette sig på et øjeblik. Den sammenkrøbne, hjælpeløse holdning forsvandt som dug for solen. Ryggen rettede sig, og i de uklare, alkoholslørede øjne tændtes et frækt og sejrsikkert udtryk. Hun havde forstået, at beskyttelsen var på plads. Nu kunne hun trygt gå til angreb.
— Kom ind, Mette, vær ikke bange, — sagde Lars omsorgsfuldt og lagde armen om hendes skuldre, før han trak hende tilbage ind i den tilrøgede entré. Samtidig sendte han Anna et demonstrativt, hadefuldt blik. — Ingen rører dig mere, og ingen smider dig ud på gaden. Gå ind i stuen og sæt dig i sofaen. Jeg finder noget varmt tøj til dig. Og den hysteriske kælling dér kan skride ad helvede til, hvis et stykke skumgummi i et møbel og rene gulve betyder mere for hende end et levende menneske.
— Lars, hun er jo fuldstændig sindssyg, hun var lige ved at skubbe mig ned ad trappen! — klynkede Mette med en kunstfærdigt brudt stemme, mens hun snøftede teatralsk og tværede resterne af den billige makeup endnu mere ud over kinderne, så de sorte striber blev gnedet dybere ind i huden. — Jeg sad bare sammen med nogle fra studiet og gennemgik noter til økonomi. Vi drak en enkelt dåse øl hver, kun for lige at slappe lidt af, så hjernen kunne få pause fra alle tallene. Og så brasede hun ind i lejligheden som en rasende furie, begyndte at skrige og bande og vifte med en stegepande! Mine venner var i chok. De er altså ordentlige mennesker fra pæne, velopdragne familier! Og så tog hun fat i mit hår og smed mig ud i kulden uden engang at lade mig tage jakke på. Jeg var lige ved at fryse ihjel derude!
Anna sagde ikke et ord. Hun stod ude i gangen med ryggen mod væggen og betragtede tavst denne usmagelige, billige teaterforestilling. Indeni var der hverken vrede, fornærmelse eller trang til at råbe tilbage. Det sted, hvor der for bare en time siden stadig havde ulmet kærlighed til hendes mand og et håb om en fælles, lykkelig fremtid, blev nu hurtigt fyldt af en iskold tomhed, som brændte alle følelser væk.
I årevis havde hun forsøgt at overse hans åbenlyse barnlighed. Hun havde lukket øjnene for hans evige, sygelige behov for at fremstå som den gode, rigtige mand over for hele sin store, påtrængende familie. Hun havde tålt deres uanmeldte besøg, lånt dem penge, der aldrig kom tilbage, og ryddet op efter dem i stilhed. Men i dag faldt den sidste rest af hendes illusioner sammen. De blev knust mod det klistrede gulv, de cigaretstinkende vægge og dette nøgne, kyniske forræderi.
Uden at sige noget vendte hun sig om og gik med faste, rolige skridt ind i soveværelset. Den sure lugt af gammel alkohol og snavset sengetøj slog hende igen i møde, men nu registrerede hun det næsten ikke. Fra øverste hylde i det indbyggede skab tog hun en lille rejsetaske af kraftigt stof, børstede det askeagtige støv af den, smed den på kanten af den ødelagte madras og begyndte metodisk at pakke. Der var ikke en eneste overflødig bevægelse i hendes hænder.
Dokumenter. Mappen med arbejdskontrakter. Den bærbare computer. Opladeren. Et lille smykkeskrin med de smykker, hun selv havde købt gennem årene. Et basissæt makeup fra badeværelset og et par sæt rent kontortøj. Hun samlede det hele uden hastværk, men også uden den mindste tøven, som om beslutningen allerede for længst var truffet og nu blot blev udført.
Da Lars hørte den skarpe lyd fra metalglidelåsen, dukkede han op i døråbningen til soveværelset. Hans raseri, som ikke længere mødte den sædvanlige modstand fra hende, begyndte hurtigt at slå over i en let forvirring. Men hans oppustede ego, falske stolthed og det faktum, at søsteren sad som tilskuer inde i stuen, gjorde det umuligt for ham at trække i land og forsøge at tale ordentligt.
— Hvad er det for et billigt cirkus, du stiller op her? — spurgte han med åbenlys hån, mens han lænede skulderen dovent mod dørkarmen og lagde armene over kors. — Har du tænkt dig at lege krænket uskyld og løbe hjem under mors vinger? Fint, så pak dine klude og skrid. Men husk én ting: hvis du går over den tærskel nu og forlader os, skal du ikke regne med at kunne komme tilbage. Jeg vil ikke have en kvinde i mit hjem, der lægger hånd på min lillesøster og smider hende ud på gaden.
— I dit hjem? — Anna standsede et øjeblik, netop som hun lagde en silkebluse forsigtigt oven på dokumenterne, og løftede langsomt blikket mod sin mand.