og den spinkle damp, der steg op fra porcelænet, var det eneste i køkkenet, der virkede ægte og levende.
Hun ventede, til Hanne måtte standse for at trække vejret, og så mødte hun hendes blik uden at vige. Tavsheden trak ud. Svigermoren forstod, at overtalelsen ikke bed på hende, og hendes stemme fik en hårdere kant.
— Maria, Lars har det svært lige nu. Han leder efter sig selv, og du må støtte ham og prøve at forstå situationen…
Netop den sætning, sagt med den sukkersøde tone, blev som et aftræk, der blev trykket i bund. Maria satte elkedlen fra sig på bordskåneren med overdreven forsigtighed. Det tørre, skarpe klik fra plastikken skar gennem stilheden som et skud.
Langsomt vendte hun sig om, og selv den mindste rest af værtindelig venlighed forsvandt fra hendes ansigt. Blikket var lige, køligt og rettet mod Hanne. Lars trak instinktivt hovedet en smule ned mellem skuldrene; han havde mærket, at luften i rummet havde ændret sig.
— Hanne, lad os venligst undvære det der lille-Maria-sprog, sagde Maria jævnt. Der var ingen følelse i stemmen, og netop derfor lød den endnu mere truende. — Deres søn er en mand på fyrre år. Han er ikke en bortløben hvalp, som skal reddes, nusses om og bæres hjem.
Jeg har allerede forklaret ham alt fuldstændig tydeligt, også uden Deres antydninger og dybe suk. Enten tager han i morgen til en hvilken som helst jobsamtale — hvilken som helst, om det så er som lagerarbejder eller bud — eller også pakker han sine ting og flytter hjem til Dem for at finde sig selv.
Masken af medlidenhed gled af Hannes ansigt. Under den kom et hårdt og utilfreds udtryk frem. Hun rettede sig op mod stoleryggen, og hendes skikkelse fik næsten noget monumentalt over sig.
— Hvordan vover du…
— Præcis sådan, afbrød Maria uden at hæve stemmen. Hun tog et skridt hen til bordet og støttede fingerspidserne mod bordpladen. — Det er Dem, der har opdraget ham sådan. Så må De også tage følgerne. Jeg giftede mig med en mand, med en partner, ikke med et risikoprojekt, der kræver uendelige investeringer uden nogensinde at give noget tilbage. Der er desværre ikke plads til ballast om min hals.
Ordet ballast blev hængende i luften. Lars fór sammen, som om nogen havde slået ham, og endelig fandt han sin stemme.
— Maria, hvordan kan du sige sådan noget… foran mor…
Men ingen af de to kvinder så på ham. De var allerede tørnet sammen, og hans ynkelige mumlen var ikke andet end baggrundsstøj.
— Jeg har altid vidst, at du ikke havde noget hjerte, hvæsede Hanne med smalle øjne. — Du har kun en regnemaskine i hovedet. Penge, penge, penge… Men sjælen? Du aner ikke, hvad kreativ udbrændthed er! Det er ikke dovenskab! Det er, når et menneske har givet alt til sit arbejde og nu har brug for at fylde sig selv op igen, bygge sig op på ny! Og så kommer du med dine jobsamtaler. Vil du virkelig have et geni til at køre rundt med pizzaer?
Maria lo lavt, næsten lydløst. Den latter var mere uhyggelig end et råb ville have været.
— Et geni? Hanne, lad være med at gøre Dem selv til grin. Deres søn har ikke en fintfølende kunstnersjæl. Han har et tykt lag infantilitet, som De omhyggeligt har gødet i samtlige fyrre år. Siden han var barn, har De løbet efter ham med hjemmebag, pustet støvkorn væk fra ham og fortalt ham, hvor særlig og misforstået han var. Og sådan voksede han op: med en urokkelig tro på sin egen enestående betydning, som han ikke kan bevise med andet end dybsindige suk over kold kaffe. Hans “udbrændthed” begyndte præcis den dag, nogen bad ham tage ansvar.
Hvert ord faldt præcist og afmålt. Maria skældte ikke ud; hun fremlagde fakta, og netop den iskolde saglighed var mere ydmygende end ethvert hysterisk udbrud. Det var ikke kun Lars, hun fældede dom over, men hele Hannes måde at opdrage ham på.
— Min søn er et begavet menneske! Hanne slog hånden i bordet, så kopperne hoppede. — Og du er en følelseskold, pengegrisk heks, som ikke evner at værdsætte hans talent! For dig betyder det kun noget, at han slæber penge ind i hjemmet. Hvad der foregår i hans indre, er du fuldstændig ligeglad med!
— Ja, præcis, nikkede Maria roligt. — Jeg er ligeglad med, hvad der foregår i sjælen på en mand, der ligger på sofaen i to uger, mens hans kone arbejder for at betale den lejlighed, han ligger og flyder i. Så De skal ikke belære mig om kvindelig visdom. De har allerede praktiseret den.