— Kom nu, ud med det, så skærer jeg lidt røget laks til dig bagefter, så du har noget lækkert til fodbolden.
Lars tøvede, men gav til sidst efter.
— Onkel Jens kom til at nævne, at Mette havde ringet til dem. Hun havde åbenbart fyldt dem med et eller andet om os … At vi vist ikke rigtigt ønskede gæster, og at invitationerne bare var noget, vi sendte af høflighed.
— Nå, sådan, sagde Anna langsomt og eftertænksomt.
— Hvad mener du med “sådan”? Får jeg laksen?
— Selvfølgelig, skat. Men ved du hvad? Jeg tror faktisk, jeg har opført mig ret uvenligt over for din søster. Det skammer jeg mig over. Vil du ikke invitere dem herover en dag i denne uge? Så sidder vi lidt sammen, og jeg kan få sagt undskyld ordentligt.
— Jo, selvfølgelig. Det gør jeg. Man skal jo holde sig gode venner med familien.
— Præcis. Tak, min ven.
I virkeligheden havde Anna mest lyst til at tvinge Lars til at se hele det kaos, hans søster havde efterladt, og bagefter ringe til Mette og fortælle hende sin uforbeholdne mening. Men i næste øjeblik faldt brikkerne på plads for hende. Hun forstod pludselig, hvad der måtte gøres.
Uden skænderi og uden store armbevægelser fik hun lejligheden gjort i stand igen og købte endnu flere delikatesser ind. Lørdag samme uge havde hun fødselsdag, og de få inviterede skulle samles i den café, der lå i stueetagen i deres ejendom. Problemet var bare, at Lars’ familie nu trak sig på grund af Mettes sladder. Og Anna havde faktisk et oprigtigt ønske om at komme tættere på Nielsen-familien.
Dagen efter, da hun kom hjem fra arbejde, blev hun allerede i entreen mødt af det rene virvar.
Mikkel fór rundt gennem lejligheden — naturligvis med sko på.
— Hej, veninde! Du kaldte, og her er vi! råbte Mette og trådte ud i gangen.
Hun havde Annas yndlingsmorgenkåbe på, og håret var pakket ind i et håndklæde.
— De har lukket for vandet hjemme hos os, så vi tænkte, vi lige kunne tage et bad i jeres spabad.
— Nå, men … så håber jeg, det var dejligt, sagde Anna med et anstrengt smil og holdt med nød og næppe masken.
Resten af aftenen måtte hun varte sine uventede gæster op. Hun undskyldte for sin tidligere opførsel, inviterede Mette og hendes familie til fødselsdagen og bad hende samtidig give invitationerne videre til Nielsen-familien og onkel Jens. Henkastet fik hun også nævnt de dyre vine, de eksklusive drikkevarer og alle specialiteterne, hun havde købt ind til festen. Hun gik tidligt i seng og tog, som hun plejede, tidligt af sted til kontoret næste morgen.
Da hun havde lavet kaffe og sat sig godt til rette i stolen, åbnede Anna en særlig app på sin telefon. Et tilfreds smil gled over hendes ansigt. Første del var klaret. Nu manglede hun bare at vente på selve festen.
På trods af Mettes intriger dukkede alle slægtningene op til fødselsdagen. Der var levende musik, maden var veltilberedt, og stemningen var let og behagelig. Den professionelle vært fik gæsterne til at grine og føle sig godt tilpas. Kun Mette kunne ikke finde ro. Hun ville have selskabslege med flasker og blyanter, og flere gange forsøgte hun at få fat i mikrofonen.
Ved cocktailbaren henvendte Anders Nielsen sig til Anna.
— Tak for en virkelig dejlig aften. I kommunen er der altid nok at se til, og Mette prøvede jo også at tale os fra at komme. Men så fandt vi ud af, at De faktisk havde glædet Dem til at se os … Og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg lagde arbejdet til side. Det glæder mig, at vi har fået mulighed for at lære hinanden bedre at kende. I må endelig komme hjem til os en dag.
— Mange tak. Det vil glæde mig. Kom endelig til bords, den varme ret bliver serveret om et øjeblik.
Imens stod Mette og Peter og skændtes højlydt med dj’en, fordi de forlangte karaoke “i det her hul”. Flere gæster og familiemedlemmer sendte dem skæve blikke, men ingen havde travlt med at irettesætte dem. Mette blev desuden så beruset, at hun væltede en tjener og fik slået et helt bord med drinks omkuld. Da hun senere ville holde tale for fødselaren, dukkede hun op i noget, der mest af alt lignede undertøj, mens hun forsøgte sig med en slags mavedans.
— Jeg skal nok underholde jer, når nu fødselaren har sparet på underholdningen! råbte hun og rystede med kroppen på en måde, der gav Anna kvalme.
De andre gæster fandt sig i det. Sandsynligvis fordi Mette trods alt var familie.
For Anna var den opførsel dog kun til hendes fordel, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at skåne sin svigerinde.