at hun mente, jeg slet ikke passede ind i en butik som denne. Hun anbefalede mig at tage på markedet i stedet. Hun sagde, at jeg spildte hendes tid. Hun spurgte, om jeg havde tænkt mig at betale i afdrag med min pension, eller om mine børnebørn havde samlet ind til mig. Hun antydede også, at jeg nok havde en sugar daddy, der finansierede mine indkøb. Til sidst gjorde hun mig opmærksom på, at rynkerne på min hals ikke ligefrem klædte mig, og at jeg derfor burde holde mig fra kjoler med udskæring.
Mette blev helt bleg. Mappen i hendes hænder blev klemt så hårdt sammen, at hendes knoer mistede farven.
— Camilla, sagde hun lavmælt, men hvert ord faldt tydeligt. — Er det her sandt?
— Hun puster det hele op! hvinede ekspedienten. — Jeg lavede bare lidt sjov! Vi har jo en afslappet tone her i butikken! Jeg taler altid sådan med kunderne, og de tager det altså ikke personligt!
— Sjov med pension og sugar daddy? Mette pressede læberne sammen til en smal streg. — Camilla, vi har allerede haft flere samtaler om din måde at tale til kunder på. Du har fået tre skriftlige advarsler inden for det sidste halve år. Det her er fuldstændig uacceptabelt.
— Helt ærligt! Camilla slog ud med hånden, som om det hele var en bagatel. — Hun købte jo kjolen! Hun betalte 6.800 kroner! Så kan det vel ikke have været så slemt?
— Ikke så slemt? Jeg åbnede min taske og tog mit pas samt dokumenterne på ejerskabet frem. Papirerne foldede jeg ud og lagde dem roligt på disken foran Mette. — Vil De være venlig at se grundigt på dem?
Mette tog dokumenterne op. Hun slog skødet op, læste linjerne igennem og blev endnu blegere. Først så hun på mig, så ned på papirerne igen og derefter tilbage på mig.
— Åh gud, hviskede hun. — Anna. Tilgiv mig. Jeg genkendte Dem ikke med det samme. De… De har forandret Dem så meget. Jeg mener, De ser yngre ud… mere enkel… anderledes.
Camillas øjne blev runde af chok.
— Hvad? Hvem er hun?
— Det er Anna Jensen, sagde Mette langsomt, som om hvert eneste ord var tungt at få frem. — Ejeren af denne butik og hele bygningen. Hun købte det hele for en måned siden for 1.800.000 kroner. Kontant. Bygningen, forretningen, varelageret, alt sammen. Og du har lige kaldt hende en gammel dame. Og sagt, at hun måtte have en sugar daddy.
Der blev fuldstændig stille.
Camilla stod med åben mund. Farven forsvandt fra hendes ansigt, kom tilbage som en voldsom rødmen og forsvandt igen. Hun trådte baglæns mod væggen og greb fat i disken, som om benene ikke længere kunne bære hende.
— Jeg… jeg vidste det ikke, stammede hun. — Jeg kunne jo ikke se… Undskyld, jeg troede…
— De troede, at det var i orden at ydmyge ældre kvinder, afsluttede jeg for hende. — Fordi De efter Deres egen målestok ikke mener, at de fortjener respekt. Fordi De antager, at de ikke har penge. Fordi de er gamle. Fordi De mener, at de hører hjemme på et marked og ikke i en butik som denne.
— Nej! Det var ikke sådan ment! Camilla tog sig til hovedet. — Jeg… jeg tænkte mig ikke om! Det var bare en joke!
— En joke, gentog jeg. — Så for Dem er det altså morsomt at nedgøre et andet menneske. Det er noteret. Mette, hvor meget får Camilla i løn?
— 6.500 kroner om måneden, svarede butikschefen dæmpet.
— For hvad helt præcist?
— For kundebetjening. Rådgivning, salg og ekspedition af køb.
— Og hvordan betjener hun kunderne? Gør hun det godt?
Mette tav et øjeblik. Hendes blik gled ned mod gulvet.
— Nej, indrømmede hun. — Hvis jeg skal være ærlig, så nej. Vi har fået klager. Flere gange i løbet af det seneste år. Kunder har fortalt, at Camilla taler groft, virker nedladende og opfører sig arrogant. Der har også været situationer, hvor folk er gået uden at købe noget, udelukkende på grund af hendes opførsel.
— Hvorfor blev hun så ikke afskediget tidligere?
— Det ville jeg også, sukkede Mette. — Men jeg var bange for at stå uden ekspedient. Det er ikke nemt at finde en dygtig og erfaren medarbejder i vores branche. Jeg håbede, at Camilla ville rette sig. Jeg gav hende advarsler og tog samtaler med hende.
— Men hun har ikke rettet sig, konstaterede jeg. — Så nu må der handles. Camilla, De er afskediget. Fra i dag. De får Deres afregning, og derefter kan De gå.
Ekspedienten klamrede sig til kanten af disken og stirrede på mig, som om gulvet netop var forsvundet under hende.